foto: Hektor Kowalski


video: The people speak / the alexandra institute

The People Speak (UK)

PLANETARY PLEDGE PYRAMIDE, 2009 

- Social netværksservice, pledge banking, live talkshows, mixed media
   

Ved at benytte medieformater, som folk kan forholde sig til, engagerer The People Speak mennesker i en dialog på en sjov, indbydende måde. I samarbejde med Digital Aesthetics Research Center og Center for Digital Urban Living har kunstnerkollektivet skabt Planetary Pledge Pyramid, et verdensomspændende pyramidespil, der er udviklet til at afholde en gigantisk global diskussion om klimaet.

Som et alternativ til COP15´s repræsentative system involverer projektet planetens befolkning. Gennem en applikation på facebook kan deltagerne rekruttere 5 venner til at diskutere, hvad de kan og vil gøre for klimaet. I løbet af 13 uger kan man nå ud til hele Jordens befolkning! Deltagerne opfordres til at give 5€ til Pledge Bank, en bank skabt med det formål at understøtte kollektiv handling under sloganet ”Hvis andre er indstillet på det, er jeg også!”. For at kunstnergruppen kan beslutte, hvad der skal ske med alle disse penge, vil forskellige ideer blive diskuteret i offentlige talkshows (‘Talkaokes’) på gadehjørner, i indkøbscentre, skoler osv. Til sidst vil folk samles i København fredag den 18. december, 2009, på Klimaforum09, Det Alternative Klimatopmøde, til et dramatisk, demokratisk, beslutningstagende game-show, hvor de vil stemme om, hvad deres endelige kollektive handling skal være.

Partnere: Digital Aesthetics Research Center / Center for Digital Urban Living (Denmark)

 

  • Deltag i Planetary Pledge Pyramid HER
  • Kom med ideer og diskuter på Facebook HER

 

the people speak 

The People Speak er et kunst- og teknologikollektiv fra London, som udvikler nye teknologier og strategier, med henblik på at få folk til diskutere og debattere på en åben og engagerende måde, og derved skabe et fælles offentligt rum.

En af deres metoder er “Who Wants to be…?” – et live reality show, hvor publikum selv udformer spørgsmålene, har svarene og laver reglerne ud fra et enkelt afstemningssystem. Via metoder som denne forsøger The People Speak at skabe en radikal form for publikums deltagelse, som kan bruges til borgerinddragelse i lokale projekter og -debatter. The People Speak består af et voksende netværk af personer, som indgår i kollektivets projekter alt efter behov og lyst.