foto: venligst stillet til rĂ¥dighed af kunstnerne


Video: SMK Digital

Autogena & portway (dK/uk) - with tom riley

MOST BLUE SKIES, 2009, 2009 

- Live Streaming, Multimedia

I Lise Autogenas og Joshua Portways ambitiøse multimedieværker indsamles, bearbejdes og billedliggøres globale datainformationer.

I værket Most Blue Skies, 2009 søger kunstnerne svar på det barnlige spørgsmål : “Hvor i verden er himlen lige nu mest blå?” ved at benytte de mest avancerede videnskabelige og teknologiske metoder. Ved hjælp af specialudviklet software, aflæser kunstnerne globale klimainformationer og kalkulerer lysets vej gennem atmosfæren for at måle præcise himmelfarver for millioner af steder på jordkloden. Efterhånden som jordkloden drejer og vejrsystemer ændres, visualiserer projektet på en skærm den præcise blå himmelfarve samt navnet på det sted i verden, hvor himlen lige nu er mest blå.

Most Blue Skies belyser på ironisk vis spændingsforholdet mellem vor naivt-romantiske tilgang til den blå himmel, og den komplicerede teknologiske proces involveret i at definere den. Der er ironi og humor I denne ekstremt arbejdskrævende søgen efter uskyld, men også en oprigtig accept af den gensidige afhængighed mellem skrøbelig optimisme og rationel naturvidenskab.

 

Lise Autogena (f. 1964) & Joshua Portway (f. 1967)

Lise Autogena og Joshua Portway har, med base i England, arbejdet sammen siden 1991. I deres omfattende multimedieprojekter tager de afsæt i de globale økonomiske og teknologiske netværk og mekanismer som omgiver os, og hvorledes de forandrer og påvirker vores forståelse af verden. 

Ved hjælp af avanceret teknologi, såsom visualisering af levende globale data-informationer, skaber deres komplekse multimedie-installationer en oplevelse af global tilstedeværelse, global tid og gensidige menneskelige relationer og fællesskaber.