RETHINK er et kunstprojekt, der tematiserer klimaforandringer gennem nordisk og international samtidskunst. Projektet består af en stor kunstudstilling, der viser værker, hvoraf en stor del er nyproducerede, af nordiske og internationale samtidskunstnere, der arbejder i krydsfeltet mellem kunst, klimaforandringer, kultur og teknologi. Udstillingen er udpeget af Nordisk Kulturfond udpeget som Årets Nordiske Udstilling 2008-2010. RETHINK åbner i Danmark den 31. oktober som optakt til COP15, FN’s internationale klimakonference, og vises på Statens Museum for Kunst, Kunsthallen Nikolaj, Den Frie Udstillingsbygning og på internettet. Efterfølgende rejser udstillingen videre i Norden og vises bl.a. i Helsinki på Helsingin Taidehalli og i Tensta Konsthall i Stockholm.
Projektet ledes af Alexandra Instituttet og udføres i et tæt samarbejde med Statens Museum for Kunst, Kunsthallen Nikolaj, Den Frie Udstillingsbygning, Helsingin Taidehalli og Tensta Konsthall.
RETHINK støttes af Nordisk Kulturfond, Fonden til Markedsføring af Danmark, Københavns Kommune og Kunstrådets billedkunstudvalg.
RETHINK har skiftet navn fra IMPACT. Hjemmesiden er under udvikling. For yderligere information om RETHINK kontakt: eller
